Transparent, romantisk og luftigt - AIR er vores kollektive ‘guilty pleasure’. Med sit næsten vægtløse materiale, danser gardinet let foran åbenstående vinduer og lader lyset falde ind gennem det. Solens stråler glitrer gennem stoffet og illustrerer alt det, vi elsker ved stof hos ARNE AKSEL.
Udforsk AirZULUs overflade reflekterer alt lys i regnbuens farver på samme måde som en muslingeskals ydre. Gennem de små snoninger i netstrukturen i stoffet kaster ZULU farverige refleksioner ud i rummet. Effekten intensiveres ved drapering af stoffet og refleksionerne dæmpes, når gardinet foldes helt ud foran et vindue.
I sin kombination af satinets mildt reflekterende og skinnende overflade, med den tunge elegance fra royale tekstiler, er TIBER vores mest glamourøse gardin. Mens stoffet stadig udstråler følsomhed og taktil blødhed, nikker TIBER også anerkendende til 70’ernes levende disco-scene og tilføjer leg og liv til alle typer af rum.
Den rå og naturlige fornemmelse gør TWO-TONE til ARNE AKSELs alternativ til traditionel hør. Måden stoffet væves i to komplementærfarver i en let struktur, er med til at male et spillende farveudtryk for TWO-TONE. Effekten dæmpes i intensitet, desto længere væk man bevæger sig, og gardinet skaber dermed et perfekt fokuspunkt for omstrejfende blikke.
WOOLY er vores alsidige gardin med både dybde og tyngde. Stille og naturligt. Tungt og blødt. WOOLY opnår en dyb, glatvævet og retningsfri tekstur gennem genanvendelsen af fastvævede tekstiler. Tyngden herfra er med til at flette en rolig og tryg atmosfære ind i alle rum, det optræder i.
Udforsk WoolyLad fingrene følge de naturlige og systematiske fordybninger i CORDAs struktur og lad dig drage af de fløjlsbløde linjer. Nysgerrigheden vækkes og stoffet vil invitere nostalgiske sanseindtryk fra barndommen indenfor hos de fleste. CORDAs vertikale linjer tilfører ekstra højde til ethvert rum og tilfører rummet en afdæmpet og indrammende effekt.
Med sin ekstravagance og overdådighed er UNFORGETTABLE et billede på alt det, vi elsker ved tekstilers alsidighed. Den glatte og let skinnende overflade, som er vores moderne fortolkning af velour, reflekterer lyset og tager dig i hånden og fører dig ind i et royalt univers.
Udforsk UNFORGETTABLE