I midten af den summende, levende København er artist/restauratør Morten Angelo fornyligt rykket ind i et tre etagers byhus.
Midt i det livlige København er restaurantejer og kunstner, Morten Angelo, for nyligt flyttet ind i et treetagers byhus. I en baggård der ligger tilbagetrukket fra centrums typiske stress og jag, er Angelo i gang med at skabe sin rede for 8. gang på 16 år. ”Jeg elsker virkelig at være i processen af at skabe et hjem”, siger han selv.
Facaden af Morten Angelos byhus består udelukkende af glas. Tre etager med gulv-til-loft-vinduer giver både Angelo et uforstyrret indblik i sine omgivelser, samtidig med at det lader hans naboer få et indblik i, Angelos liv bagved glasset.
Morten Angelos hjem er bestemt heller ikke som hver anden danskers hjem. Det første der møder øjnene, når man træder indenfor i stueetagen i byhuset, i et af de ældste nabolag i København, er en antilope, en zebra og et vildsvin, der stirrer på dig fra væggen. De ligner en gruppe venner, der er blevet afbrudt i deres samtale og undrer sig over, hvad du mon laver midt på deres savanne.
Når du bevæger dig tættere på dyrene, kan du se, at de er blevet dekoreret og malet med kunstnerisk udførte mønstre. Dette er en af Morten Angelos hobbyer: at købe udstoppede, eksotiske dyr fra jægere, istandsætte dem og dekorere dem med påmalede smykker.
Dyrene understreger den maskuline indretning i hjemmet. Spisebordet er lavet af beton, sofaen er af mørkebrunt læder og store glasspejle af sort glas dækker en stor del af væggene. Men som en kontrast til de mange hårde, kolde overflader i hjemmet, har Morten Angelo ikke kun prydet vinduerne med gulvlange, draperede gardiner i transparent stof, men også en stor del af væggene.
”Jeg har både funktionelle og dekorative gardiner i mit hjem. Nogle af dem skjuler mit tøjrod ved indgangen og i soveværelset, mens andre steder er gardinerne der udelukkende for at skabe en atmosfære. Det er derfor, jeg har adskillige draperede tekstiler til bare at dække væggen. Med dem kan jo tranformere mit hjem fuldstændigt”, fortæller Angelo.
Mere en 75 meter af det samme delikate stof dækker vægge, vinduer og dørpartier i Morten Angelos hjem. Ved vinduerne er stoffet endda dobbelt-draperet for at lade Angelo lege med lysindfaldet såvel som med sit privatliv. Udover et enkelt zebratæppe ved fodenden af sengen i soveværelset er de hvide, luftige gardiner det eneste stof, der er inkorporeret i hjemmets indretning.
Morten Angelos kompromisløse tilgang leder os tilbage til, hvorfor han er flyttet hvert andet år i gennemsnit, siden hans børn flyttede hjemmefra.
”Jeg er meget tro mod mig selv og da jeg stadig vokser og udvikler mig, er jeg nødt til at ændre i mine omgivelser for også at kunne følge med mig selv.”
”Og så er jeg også rede-bygger! Jeg elsker processen i at se reden falde på plads.”
Explore stories about our previous work with designing textile experiences, find inspiration and learn more about how we approach fabric design when designing private homes, offices, retail stores and installations in
our journal.